Album

Statement are a Danish hard rock band on the Mighty Music label who released their fourth album ‘Dreams From The Darkest Side’ on 7th October, 2022. They are for fans of acts ranging from Scorpions, Metallica, Accept and Disturbed, and their lyrics are inspired by the members’ experiences with depression, demonic thoughts, the struggles to achieve their dreams, and their search for love. Consequently, their material is both intense and fragile. In fact, it is their most ambitious and personal effort so far. It was produced by Soren Andersen, a man who has worked with Mike Tramp, Artillery and Tygers of Pan Tang. Wow, with Statement you get solid Def Leppard style riffs, plenty of very tasty guitar fills, AND expert classic rock soloing that is played with genuine style without being annoyingly self-indulgent. Think Slash combined with Joe Satriani in his relatively (!!) melodic moments and when he doesn’t feel the need to meander up and down the fretboard as quickly as possible (and do his trademark pick tapping). But to be clear, the soloing is actually mostly pretty fast. Just not THAT fast. Other times you get heavier groove metal ideas, but still they aren’t so heavy, they spoil the mood. Instead, they just add more layers. Despite the lyrical themes, the music is fun and positive, and far from depressing. Saying the music is demonic is demented. There are some darker moments, ‘The Reaper’ has some tight root note chugs and a pounding blues-metal chord progression, but don’t think for a moment that it’s truly scary. Rather, it’s as accessible as the topic of the grim reaper/typical reaper or metaphorical reaper will ever get. Judging by the music video, the song’s about killing people in a fun way. I’m presuming it’s not based on the musician’s experiences. I say the band are for fans of Metallica, but think their Load/Reload era, certainly not Master of Puppets. There are some mid-tempo double kick drum patterns, but they are a million miles away from thrash metal style. The beats are more like Pantera’s. The singer has a bit of harshness to his voice, (sometimes more so than others) but in more of a rock ’n’ roll style. Maybe he can be compared to a softer version of Blind Guardian’s vocalist at times. The riffs and solos may be all nicely executed, but the vocal melodies are often a little blander and less memorable. A stand out track is ‘Sacrifice’ when it comes to singing. Its up-tempo, feel-good nature is highly addictive. The clean guitar harmonies often have a dreaminess about them, whilst the distorted guitars heard at the same time provide the power. It’s a very interesting combination. I’m ever so slightly reminded of some Racer X music in terms of tone. Maybe their ‘Technical Difficulties’ album. Their ‘Fire of Rock’ is a speedy and hard yet dreamy song, I think. In conclusion, this is very strong heavy rock music. Most of the big things are done well, and the small details are the icing on the cake. If anything, the neat guitar fills were a highlight for me. The songs on the whole are in no way rushed, many of the main riffs go the extra mile to be creative, and whilst such hooks are far from unique, they are performed with such coolness and attitude it doesn’t matter. The only alternative I can think of is weird riffing, and how would that be so cool?? Do you know many cool weirdos? If so, I am more than intrigued. I say the soloing isn’t self-indulgent, but remember I’m used to some fairly extreme guitar playing. Check Michael Angelo Batio’s band ‘Nitro’ out! Lastly, I mention that ‘Sacrifice’ is a standout track, but really the album is a non-stop, relatively light good time-fest. This album is strongly recommended if you’re a fan of more intelligent rock bands such as Sammy Hagar period Van Halen. Great stuff!

Ok metalheads, horns up. STATEMENT has released their forth full-length studio album “Dreams from the Darkest Side” in July 2022. Formed in 2011 from the dirty and dusty suburbs of Copenhagen, Denmark, this raw and power heavy metal quintet introduced themselves to the metal community with the debut release of “Monsters” in 2014. They deliver personal songs of tales from the band members depression, demonic thoughts, struggles to achieve dreams and the eternal search for love and happiness. If they added a “a single divorced mom with two children” it could be a Hallmark channel movie script. But I must confess, I love dark and edgy metal songs, there’s a certain awe and mystic when writing about living on the edge with dark undertones of a tormented soul.. WOW, in your face rocking riffs open on “Don’t You Hide It”, powerful guitar licks show these guys mean business, metal business, steaming vocals complete this raw, hard song. Ok, you’ve got my attention boys, I’m strapped in, please continue. “The Reaper” is solid, rocking riffs with deep, evil vocals wrapped around thundering double bass drumming and a devilish chorus. Can they keep this major woody up on the title track “Dreams from the Darkest Side”, pulling no punches with raucous, raw dual guitar jams, infectious riffs touched with stable drums beats, incredible vocal maneuvering between gutty, power, clean and even a dash of trash. A taste of the versatility of this band with “Lifeline”, a hardened ballad with passionate vocals and a smooth, melodic tempo. A classic AOR tune without being a sell out that ends with a nice crunchy guitar solo. A really good song , but please don’t introduce anybody to this band with this song, it’s not their calling card. “Here I am” is more “punch you in the gut” with assertive, frenetic riffs and tempo, all tightly wound together in a metal straight jacket. The album ends with a somber, soft, rock ballad, transporting us back to the 80’s hair metal explosion with cathartic vocals and an embracing guitar solo. This song is a definite “hands up, swaying back and forth” song. As the old saying goes “Where have you been all my life”, and that’s what I feel about this band I shamefully admit, I did not know of STATEMENT, but not anymore. I’m sweating from all the head banging. A flawless album with flashy melodies, memorable hooks, straight forward guitar solos, and of course, all beautifully tied together with powerful stellar vocals. Songwriting: 10 Musicianship: 10 Memorability: 10 Production: 10

Already familiar with this Danish unit from their debut album Monsters in 2014 from a previous European webzine this scribe contributed to, Statement arrives at this fourth album Dreams From the Darkest Side three years removed from the last effort. Channeling personal struggles, demons, depression, and the eternal search for love lyrically, the musical components combine driving riffs and undeniable catchy vocals – intertwining a mix of post-grunge, melodic hard rock, and heavy metal influences. The swinging, semi-dance groove-oriented tempo through “Beyond Control” slithers into your headspace easily, while the wah-wah driven rhythms, soothing AOR-ish chorus harmonies and searing lead breaks during “Don’t You Hide It” make this an undeniable stirring opener. The lead guitar work of Niels Alex Larsen contains exquisite phrasing, properly placing notes in such a way to enhance the main chord progressions and textures for the track on hand. The fact that these gentlemen can dig deep into that well of emotional attitude, channeling things in a productive direction, makes the dirty, modern sounding “The Reaper” much creepier, the rhythm section including the stellar mechanics of bassist Martin Poulsen and drummer Daniel Nielsen adding the best quick fills or double kick infusion in the best transitional context. It’s as if you took 90’s Metallica, a bit of Accept, while throwing in some Disturbed/ Alter Bridge material into the mix. Keys to victory include a potent, lively tone to the production as well as the upper caliber voice from singer Jannick Brochdorf, hitting those money notes on “Sacrifice” plus power ballad “Fade Away” – the latter containing hypnotic background vocals a la 70’s-era Pink Floyd. Produced by the veteran Soren Andersen (Artillery, Tygers of Pan Tang, Mike Tramp) at Medley Studios, Statement blends together a love of multiple styles across the classic metal and modern/alternative hard rock platforms into a sound/style that is quite addictive. Dreams From the Darkest Side could have multi-level appeal depending on the right bills, tours, or festival action that could take place – as its American heritage put in Danish minds/hands equals a fine output indeed.

Sà er danske Statement på gaden Igen med et nyt album. Deres fjerde I rækken. Statement er kendt for at levere gedigen rock. Kald det hardrock, metal, whatever, det er godt solidt håndværk, igen fra bandet... Gode riff, melodier og en lækker tyk production. Don't you Hide It, som de starter det hele med, er et godt party nummer. Masser af guitar og da jeg have hørt nummeret første gang, måtte jeg smide det på igen.….. kunne det vare rigtigt at jeg hørte så meget guitar lir? Ja, det var det. Fed start. Næste nummer The Reaper. Et stærkt party nummer som nok skal fà folk op på mærkeme til koncerter. Tredje nummer er titelnummeret, Dreams from The Darkest side. Det starter med rigtig fedt trommespil, jeg tænkte at nu ville Statement, spille et thrashnummer, men efter introdelen bliver det rent hard rock, super fedt nummer som tager flere forskellige drejninger. Bedste nummer indtil videre. Næste er nummeret Sacrifice, som er et up tempo nummer, lidt ala et hurtigt Nickelback/Creed nummer. Lifeline er et rigtigt godt melodisk nummer, får mig til at tanke pà Pretty Maids. Here I am, igen et up tempo nummer, som helt sikkert vil gøre sig godt live. Lidt banal tekst, men det er sgu' lige meget, festen er starten og jeg hygger mig. Kan rigtig godt lide at de kommer rundt i flere hjørner af metallens verden. Resten af albummet følger same opskrift, variation, saft og kraft er der i numrene. Eksempelvis nummeret Escaped, det starter som noget Artillery og Metallica kunne have skabt, og sá går selvsamme nummer over i noget som Mötley Crüe kunne have udgivet pà Dr. Feelgood.…. og alligevel ikke. Det kunne være interessant at se bandets top 10 bands der har inspireret dem. Statement er pissedygtige, skriver gode numre og går ikke pa kompromis med kvaliteten. Hele albummet er godt. Top Produktion, velskrevet og er man til guitar, så er der masser at glæde sig over. Musikalsk kommer Statement gennem næsten hele metalspektret. 'Roger over' herfra, og så sætter jeg lige albummet pa igen.

Seit ihrer Gründung im Jahre 2011 haben die Dänen von STATEMENT ein Konzept, das sie konsequent umsetzen: Sie überzeugen durch Härte, Rhythmus, melodische Klänge und Texte, die ihre eigenen Erfahrungen und Erwartungen in dieser Welt aufzeigen, stimmlich brillant dargeboten. Heavy Rock trifft des Nagels Kopf. Wenn man sie unbedingt in irgendeine Genre-Schublade zwängen will, reicht eine nicht aus, man benötigt mehrere: In allererster Linie sind es Hard Rock und Heavy Metal. Letzterer hat diesmal noch etwas mehr Anteile als auf dem Vorgängeralbum "Force Of Life". Die etwas ruhigeren, getragenen Songs ließen sich auch teilweise dem Pop Rock unterjubeln, während es dieses Mal bei einigen Stücken sogar größere Thrash-Ansätze gibt. Theoretisch scheinen die Jungs in der Lage zu sein, ein komplettes Thrash-Album abzuliefern. Dem spricht allerdings entgegen, dass sie eher auf eine große Bandbreite, denn auf ein einziges Genre setzen. Bereits der Einstieg ins Album "Dreams From The Darkest Side" zeigt, wohin die Reise geht: Zuallererst lassen sie allesamt ihre Stimmen kurz in einem Chor erklingen, bevor das einsetzt, was wir alle so sehr mögen: energiegeladene, qualitativ hochwertige Heavy Rock-Musik. Das Quintett setzt sofort ein Zeichen, um nicht zu sagen, das ist ein echtes Statement von STATEMENT. Im Verlauf der mehr als 46 Minuten Spielzeit lassen die fünf Herren erkennen, mit welchem Enthusiasmus sie sich berufen fühlen, der Hörerschaft das zu liefern, was diese von ihnen erhofft und erwartet. Bereits auf den drei Vorgängeralben blieb kein Auge trocken. Ob ich richtig liege oder nicht, müsst ihr selbst herausfinden, aber ich höre vereinzelte Riffs von BONFIRE oder den SCORPIONS, was definitiv nicht unbedingt negativ zu nennen ist. "Die Mischung macht's", wie man im Betonbau zu sagen pflegt. Legt Jannick mit seinem Gesang los, und seine beiden Mitstreiter Niels Alex und Lars Ulrik (nicht Lars Ulrich) stimmen ein, bleiben Gefühlswallungen nicht aus. Es kann sogar so weit gehen, dass man mit sich aufrichtenden Härchen an den Armen rechnen muss. Manch einsetzendes Riff des Lead-Gitarristen Niels Alex erscheint einem durchaus bekannt, lässt sich aber nicht auf Anhieb einordnen, woher. Lars Ulrik, den zweiten Gitarristen sollten wir nicht vergessen, denn er sorgt dafür, dass keiner der zehn Songs langweilig wird. Mal verleiht er einem Song Härte, einem anderen Schnelligkeit und einem weiteren Atmosphäre. Unterstützung findet er im Schlagzeuger Daniel, der nie aus dem Takt gerät und ohne den alles ziemlich verloren klingen würde. Einmal mehr gilt ebenfalls dem Bassisten ein dickes Lob. Wenn Martin an den vier Saiten seines Instrumentes zupft und zerrt, entstehen emotionale Momente, als wenn er sein letztes Hemd geben würde, nur damit ihr zu schluchzen beginnt. Die Aufnahmequalität von "Dreams From The Darkest Side" lässt keine Wünsche offen. Sämtliche Instrumente sind exakt zu orten und deutlich hörbar. Sind sie für ein Solo verantwortlich, wird dieses gekonnt dezent in den Vordergrund gestellt, aber nicht alles überlagernd, wodurch das Spiel der anderen Musiker in die Bedeutungslosigkeit abzugleiten drohen würde. Lieferbar ist diese Perle des Jahres 2022 sofort als Compact Disc und in digitaler Form sowie als ein auf 300 Stück limitiertes "Black/White Splatter"-Vinyl im Januar 2023. Für welches Format ihr euch auch entscheidet - es ist in jedem Fall die richtige Entscheidung.

De københavnske hardrockere har lavet deres hidtil bedste plade Sublime koncerter og plader på det jævne En af de udgivelser, jeg har været ret spændt på i år, er nyeste album fra Statement. Den københavnske kvintet er fabelagtig på en scene og leverer altid sublime koncerter, men desværre har jeg stadig til gode at opleve en rigtig god plade med dem. Hvorfor er det så svært at omsætte den unikke liveenergi til en pladeudgivelse? Sidst vi hørte nyt fra de danske hardrockere, var i marts 2019, da de udgav deres tredje langspiller, Force Of Life. Som jeg skrev dengang, så indeholdt albummet to stærke numre, ét svagt og syv hurtigt glemte. Der blev kvitteret med en lunken middelkarakter, mens jeg konstaterede, at der var tale om enormt vellydende og flot håndværk, men et kedeligt og forudsigeligt resultat. Er der sket noget siden sidst? Fjerde og nyeste album fra Statement har fået titlen Dreams From The Darkest Side. Som navnet antyder, er pladens tematiske omdrejningspunkt udfordringen ved at kæmpe for sine drømme, mens man samtidig slås med indre dæmoner, angst og depression. Er man en af de rockfans, der er tekstfokuseret, er her rigeligt med gode og kloge ord at komme efter. Alle leveret af den aldeles dygtige frontmand Jannick Brochdorf. Det, der fylder allermest, når vi snakker Statement, er dog musikken, og her er der tale om hard rock i samme boldgade som inspirationskilderne i Metallica, Disturbed, Accept og Scorpions. Og jeg må hellere starte med at sige det samme som sidst: Det er enormt flot håndværk, men også ret forudsigeligt. Det er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med, at det er kedeligt. “Don’t You Hide It” og “Lifeline” bliver stensikkert nye livefavoritter. Førstnævnte, fordi det er rock fuldstændig, som det skal være, komplet med fede riffs, knivskarp guitarsolo og et fandens catchy omkvæd. “Lifeline”, fordi det er en powerballade med et budskab og et omkvæd, der sidder lige i skabet, og jeg kan allerede nu se for mig, hvordan et velhydreret publikum skal brøle med. Det bliver smukt. Bevares, det er hørt tusind gange før, men når det leveres på denne hårdtslående facon, gør det ingenting. Det holder! Ligeledes er “Here I Am” og “Escaped” uhyre simple i deres opbygning og skåret efter en forholdsvis velkendt skabelon, men de virker præcis, som de skal, og bidrager til et glimrende og fint sammenhængende album. Jeg må være ærlig at sige, at en lille håndfuld af pladens ti skæringer ikke er lige så spændende som de øvrige. Der sker simpelthen for lidt med melodi, dynamik og udvikling, og resultatet er dermed alt for jævnt. Det er uden tvivl de nævnte fire numre samt den sublime produktion af veteranen Søren Andersen, man hæfter sig ved. Man slukker dog for anlægget med en god følelse i rockhjertet, når afslutteren “Fade Away” fuldender pladen. Nummeret er en klassisk powerballade med masser af catchy melodi, høj pitch de rette steder og godt skruet op for tudeknappen. Man får næsten indre billeder af Slash i ørkenblæsten foran den lille hvide kirke. Selvom det grænser til at være klichefyldt og til den corny side, så er det lige, som det skal være. Er fjerde gang lykkens gang? Det umiddelbare svar på det spørgsmål må være ja. Dreams From The Darkest Side er ikke en ny milepæl i dansk rockhistorie, men det er klart Statements bedste album til dato. Det er stadig forudsigelig rock, men kedeligt er det bestemt ikke. Fem gode numre og en god produktion redder ikke albummet en topkarakter. Det er uden tvivl et fint album, og en hel del af den liveenergi, jeg har efterlyst tidligere, er heldigvis at finde mange steder. Pladens plusser opvejer i høj grad dens minusser, men desværre kommer vi ikke udenom, at Statement stadig har en tendens til at ryge i floskelfælden lidt for ofte. For meget metervarerock trækker helhedsindtrykket ned. Men jeg vil stadig opfordre alle fans af medrivende hård rock til at troppe op i Viften i Rødovre lørdag 8. oktober, når Statement holder releasekoncert. Det er nemlig på en scene, de er allerbedst. Jeg tør godt love, det bliver vildt.

Dreams From The Darkest side is the fourth album from Danish Metal Band Statement. I must admit, before I received this album to review, I was not familiar with Statement or their music. Nor to be honest Danish rock music in general. Probably like a lot of people once I get past Pretty Maids and Volbeat I’m beginning to struggle. So, with nothing b the routine record company bio to go on, it was with a completely open mind that I hit the play button. Melodic power metal is probably the simple definition if you like to categorize and first impressions with the album on in the background whilst I was working were that it was all good, competent stuff maybe nothing ground-breaking but a good, solid album. An important benchmark for me is how much of the songs, how many riffs you can actually recall once the album has finished playing and there were certainly a couple of things that stood out. But much as first impressions count, you can’t do justice to an album by just having it on in the background and any band that has put their work out there deserves far more respect than that. So, when I sat down to give this my full attention, wow – did I realise what I’d been missing. Opener ‘Don’t You Hide It’ kicks off with a driving rhythm and a nice little lead guitar intro before a classic hard rocking verse and chorus to get your head nodding right from the start. Lyrically it sets the scene for the whole album, very intense and personal whether exploring the darker side of the mind or the joys of reaching the heights and being the best you can. Summed up by a short, spoken word section reminding us of the importance of not being afraid to try and that life is for learning. Heavy stuff? Maybe but it never imposes on the music and some excellent soloing throughout the track. If you want heavy stuff, then going straight into ‘The Reaper’ gives you just that. A huge dark riff, vocals full of raw power and evil undertones. Like Twisted Sister’s ‘Destroyer’ it provides a complete contrast to the rocking pace of the rest of the album, but the immense vocal power of Jannick Brochdorf makes it work so well. Title track ‘Dreams From the Darkest Side’ has an epic feel to and is a perfect mix of what Statement do best, combining a full-on double bass drum metal opening with melody, guitar harmonies and some classic rock soloing. There’s no mindless shredding just for the sake of speed here. The solos from founding guitarist and songwriter Neils Alex are simple, a touch bluesy at times reminding me of fellow Scandinavian John Norum despite the more contemporary metal power of the band. The two guitarists combine well providing the perfect showcase for Jannick who effortlessly moves from raw edgy power of metal to the smoother melodies. Another huge strength of the album is the sound and production. Producer Soren Anderson is a working musician himself as well as producer/engineer with the likes of Glenn Hughes, Dave Mustaine and Dead Daisies on his CV along with many other top names. The sound is clear, crisp, despite the many layers and textures. A great drum sound throughout and excellent balance in the standout lead work from Niels Alex that never gets buried in the mix but neither does it overpower the rest of the song. ‘Lifeline’ sees the band showing a few Nickelback influences, definitely a good thing from my point of view. I’ll never understand the Nickelback haters, but that’s an argument for another day. There’s also a touch of Metallica at times in the likes of ‘Sacrifice’ and ‘Indestructible’. The whole album displays genuine quality throughout, certainly enough to make me go back and check out some of the band’s back catalogue – YouTube can be a wonderful thing. And whilst there’s still a great deal to enjoy in those earlier albums it also highlights what progression and leaps forward have been made here. After a couple of line-up changes from the first two albums the consistency of same personnel, same studio and producer as 2019’s ‘Force of Life’ certainly seems to have had its benefit with a more cohesive set of songs. And this is despite the twists and turns through Metal and Hard Rock – Melody and Muscle that also help define the band. The aforementioned spoken word section of the opening track tells us ‘The only thing that matters is you’re not afraid to try’ and ‘Whatever you are searching for will become your kind of perfect’. Well, the results on this album show that Statement have been trying damn hard for the last few years and that whilst their search to be the best they can, will never be over, they’re pretty close to finding their kind of perfect.

A Dreams and emotions that walk in parallel through the dark and light faces of Music … like life itself. Those are the feelings that these Danish convey to me on their 4th album, with a suffocating nightmare cover and 10 very well selected tracks produced by the new sensation of the moment, Soren Andersen (Glenn Hughes/Mike Tramp…). Two guitarists, Niels Alex Larsen on solos and Lars Ulrik Le Fevre on rhythm, who get along like a fable. A rhythm section, Daniel Nielsen on drums and Martin Poulsen on bass, who fire mercilessly with sonic artillery. And an exceptional singer named Jannick Brochdorf leading the musical discourse. Cutting, intense and classic rhythms, but with imaginative and modern melodies that are appreciated. With a splendid, energetic voice and with enough tension to lead each song to a higher level. He sings and sounds with rage and drive or is meek and noble on special occasions. Statement is a good example of a band that knows how to sound classic from respect and admiration. And he takes risks in his composition and interpretation to be consistent with the contemporary sound of current world Rock. In “Beyond control” I am already fascinated and jumping like a spring. The voice develops in the style of Dee Snider, this great song with Pop soul and reminiscences of Daughtry runs off the beat with a final surrender to James Hetfield. There it is to start. We come dangerously close to the cliff on my favorite song «Don’t you hide it», with some wonderful and tremendous riffs of guitars. That trembling vibration voice with the mythical «yeahhhh» sounds and sticks in my brain, Hetfield brand Hard Rock version. Like some melodic Metallica or some updated Twisted Sister. “Dreams from the darkest side” as an overwhelming avalanche comes out pushing and with a dreamy catchy chorus. Changes of rhythm and very well structured, to attack and attack with delirious and changing voices. Spectacular start in “Escaped”, which reminds me of the beloved Freak Kitchen, and that singer who colors everything with fantasy or darkness. With a fantastic chorus in the style of Harem Scarem, I think everything has been said. A dream walk along the beach with incisive acoustics a la George Lynch in “Fade away”, echoes of John Wetton in his singing and a lot of emotion from him beyond a sweet masterful and epic song. And “Here I am”…. Here I am with a broken and poorly oiled neck, with an entertaining reed and fun Rock that Statement also knows how to play. Easy to create sweetly forceful riffs and vocal lines. Well, I affirm, without risk of being wrong, that his other reference is Dee Snider. “Indestructible” sounds to the rhythm of Metallica / Megadeth…. but I can’t…it’s impossible for me to write…. shaking my head like crazy… It’s awesome, yeahhhh!!!! I rest under a tree, sit down and watch life go by. Meanwhile, “Lifeline”, with the pretensions of a great song, with a hypermelodic solo and an absorbing voice, leads me to a huge Tyketto-style chorus. My imagination begins to walk and, shouting, “Reaper” makes its way. You warm up with the choirs, angry voice, crushes a dense and oppressive theme that seeks to vindicate itself with an Accept banner in its hands. As sometimes happens, you run with “Sacrifice”, galloping with 2 leathery guitars to reach the finish line. A bumpy ride full of hiccups with a perfect grounding chorus, backing vocals and Pretty Maids influence. This dream of the STATEMENT is not over, a whole declaration of intentions that they manifest with this album, because they know how to make great and complete songs to accompany great and overflowing moments. For all the followers of METAL, HARD ROCK, AOR and POP without distinction, an album that is at least as addictive as Volbeat and at most should be a deserved success. Fuck!!!!! I’m going to hear it again, of course!!!!!

Ganz ehrlich, wenn mich Jannick Brochdorf – vocals, Niels Alex Larsen – lead guitars, backing vocals, Lars Ulrik Le Fevre – guitars, backing vocals, Martin Poulsen – bass und Daniel Nielsen – drums 2018 bei der damaligen Tour im Vorprogramm von DIAMOND HEAD nicht so überzeugt hätten, ich würde sie eher nicht beachten. Eigentlich tönen sie mir zu modern. Aber, eigentlich ist eigentlich und prinzipiell kann man auch mal und eigentlich was anders machen. Und so gehören die Dänen STATEMENT, deren letztes Album auch schon wieder drei Jahre auf dem Buckel hat, zu den Bands, die ich immer auch im Auge behalten habe. Auch ihre britischen Kumpels von GIN ANNIE, die damals ebenfalls den 7er Club rockten, und mit denen die Dänen gerne touren, sollen hier noch einmal kurz erwähnt werden. Aber, hier geht es nicht um Konzerte, die schon ewig her sind. Hier geht es um ein aktuelles Album. Und auf ´Dreams From The Darkest Side´ geht die Post ab. Hier kommen Sounds zusammen, von denen man unbedarft denken könnte, sie passen nicht zusammen. STATEMENT laufen mit ihrem Mix aber nicht in Gefahr, zwischen den Stühlen zu sitzen. Obwohl sie auf einem Melodic Rock genauso gut passen würden, wie neben eine klassische Metal Band oder gemeinsam mit moderneren Acts. Natürlich liegt ein Anteil an der Produktion von Soren Anderson, der schon unter andern für MIKE TRAMP, ARTILLERY oder GLENN HUGHES gearbeitet hat. Viel wichtiger aber sind die zehn gelungenen Songs. Da treffen SCORPIONsche Leads vom Freizeit-Fischer Niels Alex in ´Don’t You Hide It´ auf das schwere Riffing in ´The Reaper´. Das Ganze krönt Jannick mit gefühlvoll aggressivem Gesang. Im Titelsong beweisen die Dänen, sie könnten auch Thrash, überraschen dann aber mit einer D.A.D. mäßigen Rocknummer. Egal, wie man die Songs betrachtet, selten hat ein Waschblatt so recht, wenn SCORPIONS und VOLBEAT in einem Atemzug genannt werden. Was findet man noch so? Den genialen Chorus von ´Lifeline´ zum Beispiel. Der flotte Rocker ´Here I Am´, oder der kontrolliert groovende ´Beyond Control´ gehen ins Ohr und in die Beine. ´Escaped´ ist ein weiterer Beweis, dass moderner Rock Härte und Melodien verbinden kann. Einzig die abschließende Ballade ´Fade Away´ vermag die Stimmung nicht so recht hochzuhalten. Andererseits funktionieren die meisten Alben nicht ohne den ruhigen Augenblicken. Ich muss wohl nicht mehr sagen, als, das Ding rockt. Und wenn Clubs in Eurer Nähe Plakate mit dem Namen STATEMENT aushängen, macht Platz im Kalender. Es lohnt sich. Versprochen. Übrigens kommt Drummer Daniel, wenn er nicht rockt, der Königin seines Landes wohl recht nahe. Immerhin ist er Teil des Tambourkorps der Königlichen Leibgarde. Das sorgte bei einem Online-Konzert der STATEMENTS während der Corona-Zeiten für einen ziemlich spannenden Showteil.

Statement, deze Denen ken ik van hun eerste schijf ‘Monster’, destijds (2013) in eigen beheer uitgebracht en later opgepikt door Mighty Music. De stoere mannen uit de wat donkere hoeken van Kopenhagen maken al meer dan tien jaar muziek en ‘The Dreams Form The Darkest Side’ is inmiddels hun vierde schijf. De vorige plaat ‘Force Of Life’ dateert van 2019 en werd positief ontvangen. We leggen het oor te luister en duiken in wat achtergronden, ik ben benieuwd! Statement’s nieuwste plaat is gehuld in een prachtige hoes, (alweer) een ontwerp van de Sledgehammer Graphix studio van Jobert Mello (hij is mede verantwoordelijk voor het artwork van o.m. Sabaton, Angel Nation, Wikkid Starr en David Readman). Soren Andersen, superspeler en studiobaas van de Medley Studios, was verantwoordelijk voor de productie. Op de band’s website is een gave foto te zien van een uitgewoonde Soren, hangend over zijn mix – en masteringtafels, uitgefoeterd door één van de bandleden. Maar zowel de mannen van Statement als Soren hoeven niet te klagen: de plaat klinkt open, strak, met veel focus op de gitaren én de zang, want dat’s een beetje het kenmerk van deze band: lage, James Hetfield-achtige zang en shouts worden afgewisseld met meerstemmige refreinen, koorwerk en wat hogere zanglijnen. Een compliment voor zanger Jannick Brochdorf, maar ook voor de flitsende gitaren (en het koorwerk) van Niels Alex Larsen en Lars Ulrik Le Fevre. Voor de vette, zware, jaren’80 hard rock achtergrond zorgen Martin Poulsen (bas) en Daniel Nielsen (drums). Na wat luisterrondes is het duidelijk: Statement’s nieuweling klinkt zwaarder dan hun platen uit de startfase. De riffs en solo’s doen veel aan Judas Priest in hun 80-er jaren denken, maar ook een latere Metallica, Disturbed, Ozzy (na de jaren met Randy Rhoads / Jake E. Lee) zijn hier en daar hoorbaar. Veel thema’s uit nummers hebben ook wat weg van Scorpions en Volbeat, een leuke cocktail, dus! ‘Don’t You Hide It’ pakt je meteen bij de kladden, een lekkere beuker met solowerk van de tandems in Iron Maiden en Judas Priest en een gaaf meerstemmig refrein. ‘The Reaper’ volgt met dikke, zware zanglijnen en als je net daarvan bekomen bent, klinkt de titelsong met zijn razende start, licht tussenstuk en wat hogere zang heerlijk weg. ‘Sacrifice ‘ en ‘Lifeline‘ kennen ook deze overgangen van snel naar langzaam en andersom met sterke refreinen én heel fraai gitaarwerk (luister eens naar het dromerige middenstuk en de solo van ‘Sacrifice’!). ‘Here I Am’ is een snelle track met een refrein met hints van Ozzy Osbourne. ‘Beyond Control’ kent een volle openingsriff, die door het nummer heen loopt, leuk middenstuk, beetje Scorpions-achtig (let op de Mathias Jabs-achtige solo), mooie knipoog naar Volbeat, hun plaatsgenoten. ‘Escaped’ kent gave staccato-riffs/drums met referenties aan Accept, een beuker met een aanstekelijk refrein. ‘Indestructible‘ is donker, heavy en het gitaarwerk is spetterend! Met de semi-akoestische, slepende ballad ‘Fade Away’ (beetje Scorpions-thematiek) eindigt ‘Dreams From The Darkest Side‘. Wat een gave plaat eigenlijk! Fijne metal met veel variatie en spelvreugde en dat alles in een mooi geproduceerd geheel. Op 8 oktober presenteert Statement de plaat in het Kulturhuset Viften in Kopenhagen, ik hoop dat er nog vele optredens volgen, want Statement verdient een aantal gave Europese podia met hun nieuwste schijf!

2019 gjorde undertecknad en recension av danska Statement senaste album ”Force of life” som nästan fick full pott. Deras blandning av melodiös hårdrock med unga och lugna riff fångade mitt intresse då. Så det var med spänd förväntan man började lyssna när plattan dök upp i min inkorg. Laguppställning från förra skivan är helt intakt. Bandet är det samma och återigen är det Søren Andersen som suttit bakom spakar och reglage på producentstolen. Likt Force of life så är produktionen på plattan riktigt fet. Baskaggarna kan försvinna lite för mycket ibland i ljudbilden men annars är plattan snyggt producerat. Statement har lyckats återigen skapa en rikgit bra platta. Den är lite svagare en sin föregångare, men med tanke på hur bra så blir betyget ändå riktigt bra. Det finns dock några plumpar i protokollet. ”Dreams from the darkest side” känns som hämtad från Volbeats Michael Poulsens egna riff box och på Don’t you hide it har man lånat Metallicas Kirk Hammets wow-wow pedal. Skivan i övrigt innehåller några riktigt bra låtar med grymma riff, men så jag saknar den där riktiga topplåten. Skivans två starkaste spår är balladen ”Fade away” som växer för varje lyssning samt radiovänliga ”Lifeline” Summa summarum. Statement har en jämn och bra nivå på låtarna, grym produktion, men jämför man med förra skivan så är denna ett par snäpp sämre. Dock är Statement just nu helt klart Danmarks bästa rockband.

“Don’t You Hide It,” is anthemic and bombastic, a ripper that immediately grabs the listener’s attention and never lets go. “The Reaper,” shimmers and shifts through the growing sense of time and place. “Dreams From The Darkest Side,” lets loose completely, destroying everything and all in its pathway. “Lifeline,” hits the energy and doesn’t stop, a song that immediately hits the leverage of time. “Beyond Control,” shimmers on the line of time to get the results forward. “Indestructible,” creeps along the mentions of time and space.

Danske Statement er på banen med deres 4. album. Og vanen tro skriver de generelt ret gode sange og garnerer dem med musikalsk ekvilibrisme og et virkelig flot kor. Åbningsnummeret ”Don´t You Hide It” fungerer optimalt og sparker festen i gang med en enorm energi. Og generelt holder albummet en virkelig høj standard hele vejen igennem. Enkelte numre, som fx den lidt tunge og primitive ”The Reaper” og ”Here I Am”, rammer ikke lige skiven i denne anmelders øjne, men der er masser af andre skæringer, der til fulde opvejer det. Titelnummeret ”Dreams From The Darkest Side” er ganske enkelt fabelagtigt. Det er melodiøst, medrivende og sprudler af overskud og spilleglæde. Der er noget for både det klassiske pop-øre og dem, med trang til det vildere og mere hårdtslående. Det er originalt og noget af det bedste nyere rock, denne anmelder har hørt i meget lang tid. I glimt kan de minde en smule om Five Finger Death Punch her, men Statement er mere end blot en bleg kopi. De er helt deres egen. ”Sacrifice” holder den gode stil, og selvom det periodisk lyder lidt som Volbeat, så formår Statement at variere deres udtryk, så det aldrig bliver kedeligt. Og så hjælper det jo også, at man rent faktisk kan høre, hvad forsanger Jannick Brochdorf synger. På ”Lifeline” fastholdes det melodiøse overskud, og man sidder og fryder sig over både det vellydende kor og de mange små, lækre detaljer, som overtonerne på guitaren, de overraskende toneskift og breaks – og ikke mindst den sublime guitarsolo. Bandet består stadigvæk af sanger Jannick Brochdorf, Niels Alex Larsen på leadguitar og kor, Lars Ulrik Le Fevre på guitar og kor, Martin Poulsen på bas og endelig Daniel Nielsen på trommer. Overordnet set rummer albummet nogle rigtig gode sange. Statement er klart bedst, når de viser, at de har øre for det gode riff, den medrivende rytme og det iørefaldende omkvæd. Det skaber sange, der er iørefaldende uden at gå på kompromis med det hårde og det rockede. Lyt fx til ”Escaped”, hvor grundrytmen og verset egentlig er ganske enkelt, men alligevel kan man ikke lade være med at sidde og rocke med. Omkvædet bliver så lidt uforløst, men det ændrer ikke på, at musikken svinger. ”Indestructible” lufter en Metallica-begejstring, der heldigvis ikke tager alt for meget overhånd. I stedet fastholder Statement deres egen stil – hvilket klæder dem. Og så er det jo lige før man tisser en lille tår af begejstring, når de tør køre et helt vers med kun trommer, bas og så den uforlignelige vokal. Det lyder fandme godt! Albummet lukker og slukker med ”Fade Away”, der er en smuk ballade og som faktisk fik denne anmelder til at mindes go´e gamle Pink Floyd. Måske er det hæsheden i vokalen, der her kan minde om David Gilmore, måske er det opbygningen af broens akkorder hen imod omkvædet eller måske er det måden koret lægger en bund på. Uanset hvad er det ualmindelig vellykket. Dreams From The Darkest Side er et solidt album, som virkelig viser en masse facetter af Statement. De kan være vilde og brutale, de kan skrive medrivende rocksange, og de kan skrue melodier sammen, der simpelthen bare fungerer rigtig godt. Der er – efter denne anmelders mening - et par skæverte på albummet, men det skal der også være plads til, når man i øvrigt holder en så høj standard både musikalsk og kreativt. Statement er på alle måder et besøg værd, så skynd dig at få hørt deres album. Du vil med garanti finde noget, du synes om.

Eines muss man STATEMENT lassen: Es fallen einem auf Anhieb keine Bands ein, nach denen die Dänen klingen. Ihr Label empfiehlt das Album Fans von den Scorpions, Accept, Volbeat, Metallica und Disturbed, liegt damit aber etwas daneben. Letztlich bietet das Quintett aus Kopenhagen auf seinem vierten Album hochmelodischen Hardrock, stellenweise mit gehörigem Pop-Appeal und Ohrwurmqualitäten. Aber gänzlich anders als Nickelback, nämlich mit viel Druck und Groove sowie klasse von Soren Andersen (Mike Tramp, Artillery, Glenn Hughes) produziert, werden neun eigenständige Nummern präsentiert. Die Ballade ´Fade Away´ erinnert allerdings etwas an White Lion.

Après s’être fait remarqué avec « Force Of Fire » en 2019, les Danois de STATEMENT font un retour encore plus massif et surtout bardé de très bons morceaux avec « Dreams From the Darkest Side ». Souhaitons qu’avec ce quatrième album, le groupe bénéficie enfin d’une lumière plus que méritée, car il fait ici des étincelles sur une brillante production. Plus qu’un disque de la maturité, il est celui d’une maîtrise de chaque instant. Produit par Søren Andersen (Mike Tramp, Glenn Hughes, Artillery), STATEMENT livre un très judicieux mélange de Heavy Metal groovy et de Hard Rock mélodique, où le chant de Jannick Brochdorf sort vraiment du lot. Les solos de Niels Alex Larsen et les rythmiques appuyées de Lars Ulrich Le Fevre se complètent parfaitement et sont à la base de la belle dynamique en place. Très cohérent et jouant sur les ambiances et les émotions, les Scandinaves se font accrocheurs en alternant la puissance du Heavy et du Hard avec des sonorités plus accessibles et sensibles. STATEMENT a beau jouer sur différents tableaux, « Dreams From The Darkest Side » est très homogène et se montre d’une intensité sans faille. Sans être trop lisse ou souple, la machine est bien huilée et l’ensemble racé.

Drie jaar geleden werd ik aangenaam verrast door het derde album van de Deense melodieuze metal-band Statement. 'Force of Life' was een modern klinkend album vol pakkende hardrocksongs. Inmiddels zijn we een paar jaar verder en is de vierde plaat klaar. Zanger Jannick Brochdorf, Drummer Daniel Nielsen, Bassist Martin Poulsen en de Gitaartandem Niels Alex Larsen en Lars Ulrik le Fevre werkten wederom met Producer Søren Andersen. Het resultaat overtreft 'Force of Life' zowaar. 'Dreams of the Darkest Side' is een album dat zware onderwerpen niet schwut (depressies, negatieve gedachten, de strijd om dromen te verwezenlijken en de eeuwige zoektocht naar de liefde) en dit alles verpakt in tien afwisselend snelle, trage, zware, melodieuze, pakkende liedjes. 'Dreams from the Darkest Side' bevat de ene na de andere kraker. Opener "Don't You Hide It" zet dde toon met z'n flitsende solo's en stembuigingen die aan James Hetfield doet denken. Het zware "The Reaper" bevat een stuwende bas, mokerslagen op de drums, agressieve zang, een vette riff en doet een beetje aan Rob Zombie denken. En zo gaat het maar door. Van het stevige, melodieuze titelnummer met zang die uit Brochdorfs tenen lijkt te komen, via het gave snelle "Sacrifice" naar het gedreven "Lifeline". "Here I am" is erg melodieus en "Beyond Control" zelfs dansbaar, met wederom heerlijke solo's. "Escaped" draait om een vette riff, staccato drums en zanglijnen die aan Volbeat en Metallica doen denken. Als je denkt dat je alles gehad hebt, zijn daar nog "Indestructable" met z'n bijna Slayer-achtige intro, snelle solo en melodieus refrein en de waanzinnig mooie afluiter "Fade Away", de ballad die nog maar eens aangeeft hoe veelzijdig Brochdorf is. Wat een dijk van een plaat!

It would be interesting to hear how this Copenhagen hard rock band might replicate their new material on tour. They are a well-oiled machine, and every beat is hammered home with relish and precision. The title track, Dreams From The Darkest Side' is a rollercoaster ride and it runs like hard rock clockwork. The rollicking, inch perfect drum tone of Daniel Nielsen is a force to be reckoned with right across the record and on 'Beyond Control' his groove is like a flamethrower. 'Here / Am' has a much slinkier rock 'n' roll groove by the twin guitar team of Lans Ulrik Le Fevre and Niels Alex Larsen. It is interesting to hear Statement move into raunchier territory. They have a ridiculous level of expertise, and their music is sophisticated but also earthy and forceful. The last track 'Sacrifice'returns to the relentless rhythmic identity of their earlier cuts. Lead vocalist Jannick Brochdorf reaches every note in a soaring manner and he helps the exact music to take flight, making the songs feel personal, emotional and moving.

Sparen wir uns einen billigen Eingangsgag der Marke „Das Album ist mal ein ziemliches STATEMENT“ – naja, nun ist es doch irgendwie passiert. Okay, neuer Versuch. STATEMENT sind eine schwedische Heavy-Rock-Band, die ich bislang nicht auf dem Schirm hatte, nach kurzem Antesten des schön melancholischen und edel geschriebenen „Dreams From The Darkest Side“ aber gerne zum Rezensieren übernahm. Viel falsch machen konnte man bei dem ersten Eindruck eigentlich nicht (Der Track ist mit seinem Mix aus cleanen Gitarren, harten Parts, seinen schönen Melodien und seiner dichten Atmosphäre schonmal ein klarer Anspieltipp). Die Vocals klingen genau so, wie man sie von einer guten schwedischen Hard/Heavy-Rock-Band erwartet, der Sound sitzt bestens und die Komposition ist nicht 08/15. Überraschung: Das ist beim Rest des Albums nicht anders. Seit 2014 hat das Quintett nun insgesamt vier Alben veröffentlicht und eine mächtige Professionalitätsstufe erreicht, ohne seine Frische dabei zu verlieren. Ganz ohne Keyboards (so ich nichts überhört habe) und nur ganz selten mal mit ergänzenden Instrumenten unterwegs (Streicher bei „Sacrifice“ oder ein Tamburin) liefert man ziemlich genau das, was ein abwechslungsreiches melodielastiges Hard/Heavy-Rock-Album ausmacht. Dabei ist „Don’t You Hide It“ als Opener noch einer der gewöhnlicheren Songs, der aber bereits gut Bock auf mehr zu machen vermag. „The Reaper“ kommt im Anschluss erfreulich stumpf (die geile Art von stumpf) daher und „Sacrifice“ wirkt ein bisschen so, als hätten THE NIGHT FLIGHT ORCHESTRA einen Song gemacht, der klingen soll, als sei er aus dem Jahr 2022. „Lifeline“ packt die poppigeren AOR-Vibes im Chorus aus, „Beyond Control“ überzeugt mit smoother, sehr gelungener Strophe und hartem Kontrastrest, „Fade Away“ ist die gänsehautige Feuerzeugschwenk-End-Ballade mit viiieel Emotion – praktisch jeder Track auf „Dreams From The Darkest Side“ hat seinen individuellen Charakter, ohne aus dem Album herauszufallen. Das Songwriting ist absolut im Sinne des Genres, bedient sich dabei aber einer großen Menge von Optionen, der Härtegrad schwankt zwischen entspannt rockig und ziemlich heavy. Alles Dinge, für die man STATEMENT echt loben kann. Fazit: Und groß kritisieren will ich gar nicht. Das ist die Rock Garage hier. Die Leute, die das hier lesen, mögen Hard Rock und Heavy Metal und „Dreams From The Darkest Side“ ist ein Album, das Euch eine gute Zeit bereiten wird. So einfach ist das! Anspieltipps: „Dreams From The Darkest Side“, „Sacrifice“, „Lifeline“ und „Beyond Control“

Die Dänen starten mit á Capel- la-Gesang in ihr viertes Studio- Album, bevor die harten Gitarren und die treibenden Rhythmus- Instrumente einsetzen. Guter Einstieg, so wird Neugierde ge- weckt. Statement orientieren sich tatsächlich breit aufgestellt an den oben genannten Bands. Der Gitarren-Sound erinnert des Öfteren an die Scorpions, der Gesang eher an Disturbed. Ein- flüsse der letztgenannten finden sich stark in 'The Reaper' und dem Titel-Track wieder. Metallica sind instrumental in 'Here I Am', 'Beyond Control' und 'Escaped' zu vernehmen. Generell erklingt auf »Dreams From The Darkest Side eine Melange aus diver- sen Einflüssen, die aber immer passend und überzeugend mit- einander verwoben wurden. Das Album lässt sich als modernes, zeitgemäßes, hart rockendes Werk bezeichnen, in dem viel Platz für einerseits den Helden der Vergangenheit, andererseits für moderne Klänge eingeräumt wird. Sehr mutig in den Ideen, sehr gelungen in der Ausführung und eine Ausrichtung, die durch- aus wegweisend für den harten Rock der Zukunf sein kann.

Danish heavy rockers Statement are back with the recently released their new album "Dreams From The Darkest Side". It shows the band's most uncompromising album to date which, like their last critically acclaimed album “Force Of Life”, was recorded in Medley Studios and with the experienced producer Søren Andersen behind the buttons With the same line-up as the previous album, Statement worked their ass off in the recording studio, which resulted in a monster of an album. The band clearly express much more diversity in the songwriting and musical performances. The final product has become a fantastic mix of mainly metal and modern hardrock with a pinch of good old classic rock as well. The energetic riffs on the album opener "Don't You Hide It" gives away what to expect on this release. A Metallica alike track with tight drumming, cool riffs and very strong vocals by Jannick Brochdorf. One of the coolest and heavy songs on this awesome release is "Reaper". A song that could make James Hetfield jealous. More diverse is the title song "Dreams From The Darkest Side" which holds some fierce drumming and riffing between the verses and catchy choruses. On top of that, we get some awesome, heavy and raw vocal performances by Jannick as well. A more straight forward, heavy metal track is delivered with "Sacrifice". Having said this, the song also holds a fantastic, more introvert sung part towards the awesome guitar solo. Pure metal magic here. "Lifeline" continues this release as a metal power ballad. A cool song to catch a bit of a breath with a nice melodic guitar solo and here and there a riff or two. One of the groovier, more straight forward rockers is delivered with "Here I Am". "Beyond Control" has a bit of a Scorpions feel during the guitar intro. This, however, doesn't do justice to the song that holds a great lyrical story. The song is perfectly balanced between hardrock and metal. To me, the last three songs divine the greatness of this album. The fantastic "Escaped" is a modern metal opus with fantastic vocals. The song isn't the most complex, but holds awesome vocals, battering drums, and it all is perfectly stirred with greatness. My favorite song on the album is the astonishing and heavy "Indestructible". This song tells everything the band is all about. Fierce riffing heavy, raw and screaming vocals but also with a catchy chorus. The softest song, but also one of the best, is delivered with "Fade Away". A very melodic track, with Pink Floyd influences, beautiful guitars and nice background vocals. Soaring feelful vocals are really carrying this song to a perfect album finish and overall making it an absolute winner. Statement is a bandname which they prove to have chosen well, when you take this Indestructible release for a spin. An album which is a must-have if you like heavy modern hardrock and Metallica's style on the black album. One of the best albums of 2022 for sure, with no fillers but just winners!

Après le break reposant de 'Saro Cosentino' mis en ligne hier, je vous emmène au Danemark avec la formation de heavy métal mélodique 'Statement' qui en est à son 4ème enregistrement studio, le dernier album 'Force of Life' étant sorti en 2019. Pour ce nouvel opus, j'y suis tout d'abord entré à reculons, la pochette effrayante me faisant plutôt penser à une album de death métal, style que je n'apprécie pas particulièrement, et puis, titre après titre, j'ai très vite révisé ma première position et, à force de headbanguer sur des mélodies puissantes et addictives, et après la très bonne ballade finale 'Fade Away' (voir la vidéo ci-dessus), je me suis empressé de represser sur la touche 'repeat again'. Ce 'Dreams From The Darkest Side' est une suite de compositions qui vous mettent en forme toute une journée en commençant par un 'Don't You Hide It' explosif avec tout ce que l'on désire trouver dans du bon heavy métal avec une production aux petits oignons, des riffs de guitares incisifs avec 'Niels Alex Larsen' et 'Lars Ulrik Le Fevre', une section rythmique qui amène une dynamique extraordinaire avec le bassiste 'Martin Poulsen' et le batteur 'Daniel Nielsen' à la batterie, et enfin, le chanteur 'Jannick Brochdorf' qui, comme on dit, mouille sa chemise et amène toute la puissance vocale nécessaire pour toutes cette débauche d'énergie. Que ce soit les compositions puissantes et emmenée s sur un tempo d'enfer que sont 'Don’t You Hide It', 'Sacrifice' (avec son original break central), 'Here I Am', 'Escaped' ou encore 'Indestructible' (voir la vidéo ici), ou les titres entraînants aux mélodies mémorables que sont 'Dreams From The Darkest Side' (voir la vidéo ici), 'Lifeline' ou 'Beyond Control', sans oublier le lourd mid-tempo 'The Reaper' (voir la vidéo ici) à vous décrocher la tête à force de headbanguer, tout est mis en œuvre pour passer un bon moment d'écoute intense. Bref, pour reprendre une ancienne publicité Française d'une certaine barre de céréales, " ce dernier album des Danois de 'Statement', c'est de la dynamite en barre " et, si vous êtes amatrice ou amateur d'un métal mélodique bien trempé, il y a de fortes chances que vous fassiez tourner en boucle ce 'Dreams From The Darkest Side'...

Het Deense Statement staat geboekstaafd als hard rock band, maar wat we horen op ‘Dreams From The Darkest Side’ is veel meer dan hard rock, want het gezelschap presenteert een veel krachtiger sound die nauwer aanleunt bij heavy metal dan bij hard rock. Wel blijft het feit dat men heel melodieus te werk gaat en dat de songs een vrij aanstekelijke vibe meekrijgen. Statement werd in 2011 opgestart in de buurt van hoofdstad Kopenhagen. Het gezelschap debuteerde niet onaardig met het album ‘Monsters’ in 2014. Maar het zijn de twee hierop volgende albums – ‘Heaven Will Burn’ (2016) en ‘Force Of Life’ (2019) – die onze aandacht trekken. En niet enkel onze aandacht, maar ook de aandacht van heel wat metal liefhebbers. Beide albums klinken fris, aanstekelijk, melodieus en toch heel krachtig. En dat dat kunstje doet het vijftal – Jannick Brochdorf (vocals), Niels Alex Larsen (gitaar, backing vocals), Lars Ulrik Le Fevre (gitaar, backing vocals), Martin Poulsen (bass) en Daniel Nielsen (drums) – nog eens heel vlotjes over. We bedoelen maar dat we een uiterst krachtige en toch soepele stem horen, een heel stevige basis van bass en drums, knappe riffs, uitmuntende melodieuze gitaarsolo’s en dat allemaal verpakt in goed opgebouwde en gearrangeerde nummers waar melodie, kracht en aanstekelijkheid samen worden gebracht. Elk nummer opnieuw nodigt uit tot meebrullen, headbangen en luchtgitaar spelen. Kortom, met elk nummer kan je heel gemakkelijk uit de bol gaan, en is dat niet waarop we zitten te wachten als we een nieuw album op draaitafel leggen / in de cd-speler brengen? Nee, Statement is absoluut niet vernieuwend, maar wel veel meer dan oerdegelijk, want een pak van de nummers blijven nog een tijdlang in je hoofd rondtollen nadat het album zijn rondjes heeft gedraaid. Een echt absolute favoriet hebben we niet, want daarvoor komen wel een aantal nummers in aanmerking – dat hangt een beetje van onze stemming af – maar dat geen van de nummers naar prullenbak moet, is een vaststaand feit. Waar wachten de heren organisatoren nog op om Statement een kans te bieden op een van vele podia? Wij garanderen een uitzinnige zaal / weide vol blije en gelukkige gezichten bij de sound van dit gezelschap.