ALBUM
LIVE

Read More
Sà er danske Statement pa gaden Igen
med et nyt album. Deres fjerde I rækken.
Statement er kendt for at levere gedigen rock. Kald det hardrock,
metal, whatever, det er godt solidt håndværk, igen fra bandet... Gode
riff, melodier og en lækker tyk production. Don't you Hide It, som
de starter det hele med, er et godt party nummer. Masser af guitar
og da jeg have hørt nummeret første gang, måtte jeg smide det
på igen.….. kunne det vare rigtigt at jeg hørte sá meget guitar lir?
Ja, det var det. Fed start. Næste nummer The Reaper. Et stærkt
party nummer som nok skal fà folk op på mærkeme til koncerter.
Tredje nummer er titelnummeret, Dreams from The Darkest side. Det
starter med rigtig fedt trommespil, jeg tænkte at nu ville Statement,
spille et thrashnummer, men efter introdelen bliver det rent hard rock,
super fedt nummer som tager flere forskellige drejninger. Bedste
nummer indtil videre. Næste er nummeret Sacrifice, som er et up
tempo nummer, lidt ala et hurtigt Nickelback/Creed nummer. Lifeline
er et rigtigt godt melodisk nummer, får mig til at tanke pà Pretty
Maids. Here I am, igen et up tempo nummer, som helt sikkert vil gøre
sig godt live. Lidt banal tekst, men det er sgu' lige meget, festen
er starten og jeg hygger mig. Kan rigtig godt lide at de kommer
rundt i flere hjørner af metallens verden. Resten af albummet følger
same opskrift, variation, saft og kraft er der i numrene. Eksempelvis
nummeret Escaped, det starter som noget Artillery og Metallica
kunne have skabt, og sá går selvsamme nummer over i noget som
Mötley Crüe kunne have udgivet pà Dr. Feelgood.…. og alligevel ikke.
Det kunne være interessant at se bandets top 10 bands der har
inspireret dem. Statement er pissedygtige, skriver gode numre og
går ikke pa kompromis med kvaliteten. Hele albummet er godt.
Top Produktion, velskrevet og er man til guitar, så er der masser at
glæde sig over. Musikalsk kommer Statement gennem næsten hele
metalspektret.
'Roger over' herfra, og så sætter jeg lige albummet pa igen.

Read More
De københavnske hardrockere har lavet deres hidtil bedste plade
Sublime koncerter og plader på det jævne
En af de udgivelser, jeg har været ret spændt på i år, er nyeste album fra Statement. Den københavnske kvintet er fabelagtig på en scene og leverer altid sublime koncerter, men desværre har jeg stadig til gode at opleve en rigtig god plade med dem. Hvorfor er det så svært at omsætte den unikke liveenergi til en pladeudgivelse?
Sidst vi hørte nyt fra de danske hardrockere, var i marts 2019, da de udgav deres tredje langspiller, Force Of Life. Som jeg skrev dengang, så indeholdt albummet to stærke numre, ét svagt og syv hurtigt glemte. Der blev kvitteret med en lunken middelkarakter, mens jeg konstaterede, at der var tale om enormt vellydende og flot håndværk, men et kedeligt og forudsigeligt resultat.
Er der sket noget siden sidst?
Fjerde og nyeste album fra Statement har fået titlen Dreams From The Darkest Side. Som navnet antyder, er pladens tematiske omdrejningspunkt udfordringen ved at kæmpe for sine drømme, mens man samtidig slås med indre dæmoner, angst og depression. Er man en af de rockfans, der er tekstfokuseret, er her rigeligt med gode og kloge ord at komme efter. Alle leveret af den aldeles dygtige frontmand Jannick Brochdorf.
Det, der fylder allermest, når vi snakker Statement, er dog musikken, og her er der tale om hard rock i samme boldgade som inspirationskilderne i Metallica, Disturbed, Accept og Scorpions. Og jeg må hellere starte med at sige det samme som sidst: Det er enormt flot håndværk, men også ret forudsigeligt. Det er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med, at det er kedeligt. “Don’t You Hide It” og “Lifeline” bliver stensikkert nye livefavoritter. Førstnævnte, fordi det er rock fuldstændig, som det skal være, komplet med fede riffs, knivskarp guitarsolo og et fandens catchy omkvæd. “Lifeline”, fordi det er en powerballade med et budskab og et omkvæd, der sidder lige i skabet, og jeg kan allerede nu se for mig, hvordan et velhydreret publikum skal brøle med. Det bliver smukt. Bevares, det er hørt tusind gange før, men når det leveres på denne hårdtslående facon, gør det ingenting. Det holder! Ligeledes er “Here I Am” og “Escaped” uhyre simple i deres opbygning og skåret efter en forholdsvis velkendt skabelon, men de virker præcis, som de skal, og bidrager til et glimrende og fint sammenhængende album.
Jeg må være ærlig at sige, at en lille håndfuld af pladens ti skæringer ikke er lige så spændende som de øvrige. Der sker simpelthen for lidt med melodi, dynamik og udvikling, og resultatet er dermed alt for jævnt. Det er uden tvivl de nævnte fire numre samt den sublime produktion af veteranen Søren Andersen, man hæfter sig ved. Man slukker dog for anlægget med en god følelse i rockhjertet, når afslutteren “Fade Away” fuldender pladen. Nummeret er en klassisk powerballade med masser af catchy melodi, høj pitch de rette steder og godt skruet op for tudeknappen. Man får næsten indre billeder af Slash i ørkenblæsten foran den lille hvide kirke. Selvom det grænser til at være klichefyldt og til den corny side, så er det lige, som det skal være.
Er fjerde gang lykkens gang?
Det umiddelbare svar på det spørgsmål må være ja. Dreams From The Darkest Side er ikke en ny milepæl i dansk rockhistorie, men det er klart Statements bedste album til dato. Det er stadig forudsigelig rock, men kedeligt er det bestemt ikke.
Fem gode numre og en god produktion redder ikke albummet en topkarakter. Det er uden tvivl et fint album, og en hel del af den liveenergi, jeg har efterlyst tidligere, er heldigvis at finde mange steder. Pladens plusser opvejer i høj grad dens minusser, men desværre kommer vi ikke udenom, at Statement stadig har en tendens til at ryge i floskelfælden lidt for ofte. For meget metervarerock trækker helhedsindtrykket ned. Men jeg vil stadig opfordre alle fans af medrivende hård rock til at troppe op i Viften i Rødovre lørdag 8. oktober, når Statement holder releasekoncert. Det er nemlig på en scene, de er allerbedst. Jeg tør godt love, det bliver vildt.
Previous
Next

Read More
Går man som band og overvejer, hvorvidt man bør investere i et in ear-monitorsystem til live brug, så bør man tage ind og se Statement live. Her kan man virkelig tale om et sammentømret og velspillende band, der formår at have det ekstremt fedt på scenen og samtidig ikke sætte en fod forkert! Intro… hvilken intro? Lige på og hårdt satte bandet koncerten i gang, perfekt koordineret og kraftfuldt – et vaskeægte “Statement”!
Det tunge, midt tempo riff og de buldrende trommer signalerede, at nu skulle vi drage i krig! Med fanen højt og blikket fastlåst på sejr spillede bandet op til kamp. Bandets vokalist, Jannick Brochdorf, var vovet, men samtidig selvsikker med sin vokal og satte et højt niveau, som resten af bandet heldigvis formåede at følge. Fra start af var Statement dog ramt af de samme problemer med niveauerne som aftenens andre bands. Især backingvokalerne og bassen fortjente lidt ekstra lyd. Med sangen “Madness” blev tonen lagt med heavy metal i bedste 90’erstil for alle pengene.
Som det eneste af aftenens bands havde Statement valgt at placere sig en smule mere mod midten, hvilket gav en virkelig fed helhedsoplevelse af bandet på scenen. Samtidig brugte de også hele scenens areal godt, når de bevægede sig rundt. Især bassisten, Martin Poulsen, der nok bedst kan beskrives som en Shavo Odadjian-/Jason Newstead-hybrid, havde virkelig en god fornemmelse for sin placering på scenen.
Hele bagkataloget blev udforsket i et perfekt sammensat set, der virkelig viste en dyb forståelse for dynamik og variation. Der var endda plads til intet mindre end tre nye sange; “Reaper”, “Dreams From the Darkest Side” og afslutningsnummeret “Indestructible”. Især “Dreams From the Darkest Side” demonstrerede virkelig Jannick Brochdorfs bredde som sanger, hvor han endda hev nogle høje skrig frem, anmelderen kun kan mindes at have hørt hos Devin Townsend. Absolut helt og aldeles godkendt og ikke mindst imponerende.
Bandet havde det generelt fantastisk på scenen, og især guitarist Niels Alex Larsen udstrålede en glæde ved musikken, der ikke kunne andet end smitte af på publikum, alt imens han fløj derudaf med vilde soli og et musikalsk overskud, der nærmest ville antyde, han kunne spille på to guitarer samtidig. Der var også masser af plads til rigelige mængder cheesy koreografi med et glimt i øjet, der blev gjort så gennemført, at det bare fungerede! Skal du se ét band, når Danmark er tilbage til normalen, og koncerterne bliver hyppigere, så bør Statement kraftigt overvejes!